tirsdag den 25. juni 2013

Snart sommerferie.

Hej.

Her for en uge eller to uger siden ringede en pige fra klassen og talte med mig. Hun fortalte alt det med, at de gerne ville være sammen med mig. Hun fortalte mange af de ting, som min bedste veninde havde fortalt mig.                                     Jeg er meget glad for, at hun ringede, for jeg har fået det meget bedre i klassen. Jeg kan snakke med alle nu, og det er virkelig dejligt.

Nu er det også snart ferie! Tre dage tilbage. Sidste rigtige skoledag i morgen. Det bliver rigtig hårdt for mig, fordi jeg faktisk hellere vil i skole. Det er ikke selve skolen, jeg vil savne, men min klasse. De betyder rigtig meget for mig, og gør min hverdag hundrede gange sjovere.
Jeg kommer nok mest til at savne nogle af drengene, da jeg har fået et specielt bånd med dem. Jeg holder squ lidt af dem alle.
Hverdagens fjollerier, deres grin, min klasselærer som går på efterløn, klasseværelset. Amen, jeg vil savne alt.
Det kan godt være lidt overdrevet, men jeg vil virkelig ikke have ferie, ahaha. --'

søndag den 2. juni 2013

Kender I det?

Hej folkens.

Kender I den følelse at man ikke har lyst til noget som helst? Man sidder bare i seng og stirre ud i luften. Men man har heller ikke lyst til bare at sidde..
Man har ikke engang lyst til at spise, selvom man er rigtig sulten. Man er slet ikke glad. Man tjekker sin mobil hele tiden, men der sker ingenting.

Jeg har ikke lyst til noget mere. Jeg sidder bare her med min computer og laver ingenting. Alt gør mig trist og ked af det. Suuuuuuuk.
 Jeg savner fortiden, faktisk. Da man var lille. Man kedede sig egentlig aldrig. Man fandt bare sine dukker frem fra skabet og legede med dem i timevis. Man tog bare et stykke papir og blyant og tegnede. Man havde altid noget at lave.
 Nu sidder man bare i sin seng eller ved skrivebordet og stirre ud i luften. Man vil helt vildt gerne lave noget, men der er egentlig ikke noget at tage sig til.

Der er så mange personer jeg savner lige for tiden. Jeg tænker på dem hele tiden. Jeg savner da man skrev med dem i flere timer og havde det sjovt. Nu skriver man kun med dem en eller to gange om måneden, hvis man er heldig. Ens venner har fået et liv.

Skolen er ogs' kompliceret.
Jeg har lyst til at tage i skole, men alligevel ikke. Det eneste jeg vil i skolen er at have timerne. Frikvarterne er slet ikke sjove længere. Især fordi jeg ikke rigtig snakker med pigerne længere. De gider mig ikke rigtig, synes jeg.
Helt ærligt, jeg føler mig alene. Helt alene.

Suk.