Hey!
Nogengange tænker jeg bare på, hvordan det ville være uden skolen? Det ville da være mere.. "Freedom!" Også synes jeg at det er fuldstændig åndsvagt, at man får lektier for. F.eks. i dag: Jeg har fået en MASSE lektier for i matematik, noget for i dansk, osv. osv.
Nogengange har jeg bare lyst til at droppe skolen, og lade dem rende mig i røven. Bare fordi lærerene ikke har lyst til at andet end, at give eleverne lektier for, og rette dem.. Så betyder det fandme ikke, at vi børn ikke har lyst til fritid! Fuck skolen.
Andre gange tænker jeg på mit liv. Har det virkelig ingen indhold? Jeg står op, gør mig klar til at komme i skole, sidder en halv time i en bus, sidder en dag i skolen, tager hjem og laver lektier, er ved computeren, spiser, går i bad, og går derefter i seng, hvor jeg læser og sover. Sådan er mine dage normalt, hvis de ikke er lidt ændrede. Det er røv kedeligt.
Det værste er, at jeg ikke har tid til at gå til sport, or something. Fml.
I går lå jeg på gulvet i mit værelse - hvilket jeg gør når jeg keder mig, og bare har brug for at tænke - og tænkte på min familie. Hver dag skal jeg høre på deres shit, som de lukker ud. Får seriøst kvalme!
Forleden dag smadrede min far fjernbetjeningen til tv'et, fordi han var sur. Han er stortset ALTID sur, og jeg bliver så gal af det!
Han smadre ting, banker i bordet, skælder ud, osv. Grr!
Min mor bliver altid sur og irriteret, fordi min far 'smitter'. Jeg er bare like "Hold nu kæft!"
Mine brødre brokker sig altid over mig, fordi jeg sidder ved pc'en. De siger at det er MIG, som brokker sig. Tsk! Engang var de hele tiden efter mig, at jeg var måske fem min. fra, at have begået selvmord. Not a lie.
Suk.. Ville bare lige ud med alt mit lort, også kan I se hvordan fuck mit liv er. Aha.
Bye!
torsdag den 23. august 2012
søndag den 12. august 2012
Mobning aka. drillet.
Hey!
Jeg faldt tilfældigvis over et forum på gSm, om mobning. Mobning er en forfærdelig ting, virkelig.
Da jeg havde læst alle de ting, som de andre piger havde oplevet, tænkte jeg at jeg ville blogge om det. Bare ganske kort.
Jeg er selv blevet mobbet, eller.. Mere lignede drillet. Det har altid været personer, som ikke har kendt mig så godt, som skulle komme med nedladende kommentarer. Og det synes jeg er virkelig åndsvagt. Man skal ikke dømme andre, før man har lært dem at kende.
Men selv er jeg så heldig, at jeg har to dejlige bedste veninder som har stoppet de personer, som har været efter mig. Det er især Nanna, som har hjulpet. Det elsker jeg hende virkelig ogs' for.
Tak Nanna. ♥
Jeg stoppede også til dans, fordi nogen piger skulle pege, grine, og hviske om mig. Det gjorde mig rigtig trist, og fik lysten til at danse til at gå væk. Det var rigtig ærgeligt, for jeg elskede at danse! Også ærgeligt fordi jeg endelig havde fundet en sport, som jeg gik op i!
Lige pt. går jeg ikke til nogen som helt sport, fordi at jeg ikke vil peges og grines af.
- Ps. Jeg lægger et nyt indlæg ind senere. :)
Jeg faldt tilfældigvis over et forum på gSm, om mobning. Mobning er en forfærdelig ting, virkelig.
Da jeg havde læst alle de ting, som de andre piger havde oplevet, tænkte jeg at jeg ville blogge om det. Bare ganske kort.
Jeg er selv blevet mobbet, eller.. Mere lignede drillet. Det har altid været personer, som ikke har kendt mig så godt, som skulle komme med nedladende kommentarer. Og det synes jeg er virkelig åndsvagt. Man skal ikke dømme andre, før man har lært dem at kende.
Men selv er jeg så heldig, at jeg har to dejlige bedste veninder som har stoppet de personer, som har været efter mig. Det er især Nanna, som har hjulpet. Det elsker jeg hende virkelig ogs' for.
Tak Nanna. ♥
Jeg stoppede også til dans, fordi nogen piger skulle pege, grine, og hviske om mig. Det gjorde mig rigtig trist, og fik lysten til at danse til at gå væk. Det var rigtig ærgeligt, for jeg elskede at danse! Også ærgeligt fordi jeg endelig havde fundet en sport, som jeg gik op i!
Lige pt. går jeg ikke til nogen som helt sport, fordi at jeg ikke vil peges og grines af.
- Ps. Jeg lægger et nyt indlæg ind senere. :)
fredag den 10. august 2012
Begyndelsen
Okay.. Nu vil jeg så fortælle om min fødsel, eller noget. ^^
Om min barndom. Ikke fordi jeg ikke er barn nu, men da jeg var mindre, hehe. <3
Okaaaaay.. Fødsel: (Er så dårlig til det her).
Min fødsel er det, som har påvirket mig meget. Det er den, som har gjort mig til den, jeg er i dag, vil jeg tro.
Det er den, som var starten på alt.
På mit liv.
Okaaaay. Lægerne sagde, at jeg sagtens kunne fødes senere, men det var altså starten på en dramatisk dag. De ville have mig ud, gennem skeden, noget. Men jeg ville ikke ud. Samtidig med, at jeg var ved at dø. Jep.
Så det blev til kejsersnit, avs :s
Nå men: Da jeg kom ud, var jeg dsv. død. Dumme læger. --' Jeg var død, så jeg blev kørt over på et andet sygehus, noget. Heldigvis fik de da liv i mig. Weee. <3
Men ja.. Jeg blev handicappet, og hørehæmmet. Det er noget af en mundfuld. oo"
Senere:
Som jeg voksede op, fik jeg en lillebror et år senere. Morten, hedder han. Dumme unge.
Nå: Vi har altså meget tætte dengang, og legede ALTID sammen. Det' bare trist, at vi ikke kunne gå i børnehave sammen, suk. For jeg var ensom. Jep.
I starten gik jeg på en handicap børnehave. Der var nogen søde nogen. <3
Men yeah, ogs' en dum unge, som ALTID skulle rive mig i håret. Grr.. >_<'
Senere kom jeg til at gå i børnehave, hos 'almindelige'. Det var der, hvor jeg blev ensom. Alle udelukkede mig. Jeg måtte aldrig være med til noget. Bare sidde og lege med mig selv.
Jeg legede for det meste med min støttepædago. Suk.
SFO:
Så fik jeg lov til at gå i SFO et år før, jeg startede i skole. Stadig: Jeg var ensom. Grrr..
Skolestart:
Endelig startede jeg i skole. Yeah.. Not. Det skal lige siges, at hvis jeg ikke havde haft min støttepædago, så skulle jeg ikke i den skole. Men på en anden skole, og gå i special klasse, eller slet ikke i skole. Gud, tak.
I starten gloede alle på mig. De skulle selvfølgelig vænne sig til mig, de stakler. De skulle også tage hensyn. Lol. Som sagt: Jeg var stadig ensom, grrrr..
Første klasse:
Nu havde de efterhånden lært, hvordan de skulle være overfor mig. Og alle hilste på mig ude på gangen. Hvis min 'sko' - sådan en underlig dims til høreapparatet, som nogen har - blev væk, så ledte alle efter den. De var nu flinke. ^^
Jeg var faktisk ikke vant til at lege med andre børn, så for det meste råbte jeg dem op i hovedet. Også gik der længe inden de ville være sammen igen, haha. ^^
Anden klasse:
I anden klasse blev jeg bedste veninder med denne fantastiske pige, Ida. Hun betyder alt for mig. Det skal lige siges, at min mor og hendes far gik i skole sammen, da de var unge. Og at vi har gået til babysvømming sammen, så man vel godt sige, at vi har kendt hinanden hele livet. Tihi.
Jeg elsker hende. Hun respektere mig for den jeg er, og ingen anden. <3<3
Det var vel lige 'begyndelsen' af mit liv. :3
PSSSSST! Jeg var SÅ nuttet, da jeg var lille, tihi. <3<3
Om min barndom. Ikke fordi jeg ikke er barn nu, men da jeg var mindre, hehe. <3
Okaaaaay.. Fødsel: (Er så dårlig til det her).
Min fødsel er det, som har påvirket mig meget. Det er den, som har gjort mig til den, jeg er i dag, vil jeg tro.
Det er den, som var starten på alt.
På mit liv.
Okaaaay. Lægerne sagde, at jeg sagtens kunne fødes senere, men det var altså starten på en dramatisk dag. De ville have mig ud, gennem skeden, noget. Men jeg ville ikke ud. Samtidig med, at jeg var ved at dø. Jep.
Så det blev til kejsersnit, avs :s
Nå men: Da jeg kom ud, var jeg dsv. død. Dumme læger. --' Jeg var død, så jeg blev kørt over på et andet sygehus, noget. Heldigvis fik de da liv i mig. Weee. <3
Men ja.. Jeg blev handicappet, og hørehæmmet. Det er noget af en mundfuld. oo"
Senere:
Som jeg voksede op, fik jeg en lillebror et år senere. Morten, hedder han. Dumme unge.
Nå: Vi har altså meget tætte dengang, og legede ALTID sammen. Det' bare trist, at vi ikke kunne gå i børnehave sammen, suk. For jeg var ensom. Jep.
I starten gik jeg på en handicap børnehave. Der var nogen søde nogen. <3
Men yeah, ogs' en dum unge, som ALTID skulle rive mig i håret. Grr.. >_<'
Senere kom jeg til at gå i børnehave, hos 'almindelige'. Det var der, hvor jeg blev ensom. Alle udelukkede mig. Jeg måtte aldrig være med til noget. Bare sidde og lege med mig selv.
Jeg legede for det meste med min støttepædago. Suk.
SFO:
Så fik jeg lov til at gå i SFO et år før, jeg startede i skole. Stadig: Jeg var ensom. Grrr..
Skolestart:
Endelig startede jeg i skole. Yeah.. Not. Det skal lige siges, at hvis jeg ikke havde haft min støttepædago, så skulle jeg ikke i den skole. Men på en anden skole, og gå i special klasse, eller slet ikke i skole. Gud, tak.
I starten gloede alle på mig. De skulle selvfølgelig vænne sig til mig, de stakler. De skulle også tage hensyn. Lol. Som sagt: Jeg var stadig ensom, grrrr..
Første klasse:
Nu havde de efterhånden lært, hvordan de skulle være overfor mig. Og alle hilste på mig ude på gangen. Hvis min 'sko' - sådan en underlig dims til høreapparatet, som nogen har - blev væk, så ledte alle efter den. De var nu flinke. ^^
Jeg var faktisk ikke vant til at lege med andre børn, så for det meste råbte jeg dem op i hovedet. Også gik der længe inden de ville være sammen igen, haha. ^^
Anden klasse:
I anden klasse blev jeg bedste veninder med denne fantastiske pige, Ida. Hun betyder alt for mig. Det skal lige siges, at min mor og hendes far gik i skole sammen, da de var unge. Og at vi har gået til babysvømming sammen, så man vel godt sige, at vi har kendt hinanden hele livet. Tihi.
Jeg elsker hende. Hun respektere mig for den jeg er, og ingen anden. <3<3
Det var vel lige 'begyndelsen' af mit liv. :3
Abonner på:
Kommentarer (Atom)