Begyndelsen

Okay.. Nu vil jeg så fortælle om min fødsel, eller noget. ^^
Om min barndom. Ikke fordi jeg ikke er barn nu, men da jeg var mindre, hehe. <3

Okaaaaay.. Fødsel: (Er så dårlig til det her).
Min fødsel er det, som har påvirket mig meget. Det er den, som har gjort mig til den, jeg er i dag, vil jeg tro.
Det er den, som var starten på alt.
På mit liv.
Okaaaay. Lægerne sagde, at jeg sagtens kunne fødes senere, men det var altså starten på en dramatisk dag. De ville have mig ud, gennem skeden, noget. Men jeg ville ikke ud. Samtidig med, at jeg var ved at dø. Jep.
Så det blev til kejsersnit, avs :s
Nå men: Da jeg kom ud, var jeg dsv. død. Dumme læger. --' Jeg var død, så jeg  blev kørt over på et andet sygehus, noget. Heldigvis fik de da liv i mig. Weee. <3
Men ja.. Jeg blev handicappet, og hørehæmmet. Det er noget af en mundfuld. oo"

Senere:
Som jeg voksede op, fik jeg en lillebror et år senere. Morten, hedder han. Dumme unge.
Nå: Vi har altså meget tætte dengang, og legede ALTID sammen. Det' bare trist, at vi ikke kunne gå i børnehave sammen, suk. For jeg var ensom. Jep.
I starten gik jeg på en handicap børnehave. Der var nogen søde nogen. <3
Men yeah, ogs' en dum unge, som ALTID skulle rive mig i håret. Grr.. >_<'
Senere kom jeg til at gå i børnehave, hos 'almindelige'. Det var der, hvor jeg blev ensom. Alle udelukkede mig. Jeg måtte aldrig være med til noget. Bare sidde og lege med mig selv.
Jeg legede for det meste med min støttepædago. Suk.

SFO:
Så fik jeg lov til at gå i SFO et år før, jeg startede i skole. Stadig: Jeg var ensom. Grrr..

Skolestart:
Endelig startede jeg i skole. Yeah.. Not. Det skal lige siges, at hvis jeg ikke havde haft min støttepædago, så skulle jeg ikke i den skole. Men på en anden skole, og gå i special klasse, eller slet ikke i skole. Gud, tak.
I starten gloede alle på mig. De skulle selvfølgelig vænne sig til mig, de stakler. De skulle også tage hensyn. Lol. Som sagt: Jeg var stadig ensom, grrrr..

Første klasse:
Nu havde de efterhånden lært, hvordan de skulle være overfor mig. Og alle hilste på mig ude på gangen. Hvis min 'sko' - sådan en underlig dims til høreapparatet, som nogen har - blev væk, så ledte alle efter den. De var nu flinke. ^^
Jeg var faktisk ikke vant til at lege med andre børn, så for det meste råbte jeg dem op i hovedet. Også gik der længe inden de ville være sammen igen, haha. ^^

Anden klasse:
I anden klasse blev jeg bedste veninder med denne fantastiske pige, Ida. Hun betyder alt for mig. Det skal lige siges, at min mor og hendes far gik i skole sammen, da de var unge. Og at vi har gået til babysvømming sammen, så man vel godt sige, at vi har kendt hinanden hele livet. Tihi.
Jeg elsker hende. Hun respektere mig for den jeg er, og ingen anden. <3<3

Det var vel lige 'begyndelsen' af mit liv. :3

PSSSSST! Jeg var SÅ nuttet, da jeg var lille, tihi. <3<3